3 tips til at mindske den kommende vintertræthed

Af Josefine Ljungqvist

Efter en god sommer med masser af sollys og overskud, går vi netop nu ind i vinterhalvåret. Dagene bliver kortere, mørkere og koldere, og for mange betyder det øget træthed og mindre energi. Busigirl kommer her med tre gode råd til, hvordan du kan komme på forkant med vintertrætheden. 

Mere sofa, mere Netflix og mere ’jeg bliver hjemme i aften’, kendetegner for mange, den kommende tid på året. Vores indre får lyst til at gå i hi, men i den virkelige verden forsætter hverdagen ufortrødent, som om der ikke var forskel på sommer og vinter. Da det er de færreste der har råd til at tage sydpå i hele vinteren, bliver vi nød til at forberede os på vinteren så godt, som vi kan, derfor deler vi her tre tips til at mindske den kommende vintertræthed.

Tip #1 – Få en fast søvnrytme 

Når du skaber en fast søvnrytme, ved din krop, hvornår den skal vågne og hvornår, den skal sove. Gå derfor i seng på det samme tidspunkt hver aften og stå op på det samme tidspunkt hver morgen. På den måde, øger du din energi og bibeholder bedre din koncentration i løbet af dagen. 

Tip #2 – Tag dine vitaminpiller 

Hvis infektioner, træthed og dalende energi skal blive noget du læser om, og ikke oplever, skal du være optimeret på dit daglige indtag af vitaminer og mineraler. Om vinteren bør du have et særligt fokus på at indtage vitamin C, D, selen og zink. De bidrager til immunforsvarets normale funktion, modvirker antioxidativt stress på celler og væv og mindsker træthed og udmattelse. 

Tip #3 – Giv dig selv plads 

Gør dig selv den tjeneste og erkend, at dit energiniveau ikke er det samme, som det plejer. Giv dig selv plads og tid til at slappe af, så du kan genvinde din energi. Det er helt okay at sige nej, hvis overskuddet ikke er der. 

Hvis du har brug for konkrete råd til en bedre søvnrutine, så lyt til Busigirl afsnittet ’3 tips til en god søvnrutine’ lige her!

Kilder: VIA/Ritzau.dk, Matas.dk og Helsebixen.dk

Næste
Næste

3 motiverende podcasts